LoginDanskEnglish

Åndelig føde – slankekur for vanetænkning

Innovation & Karriere som er VIAs erhvervsrettede efteruddannelsesenhed byder – i forbindelse med åbningsugen for Vitus Bering Innovation Park – på kaffe og rundstykker akkompagneret af en aktiverende omgang ”åndelig føde”.

Læs mere om os på www.viauc.dk/innovation

Hvor: Idéværkstedet på VIA University College, Chr. M. Østergaards Vej 4, Horsens.

Hvornår: Tirsdag-Fredag fra 08.00-10.00 i uge 9

Arrangementerne er gratis, men tilmelding er påkrævet af hensyn til bestilling af forplejning.

Tilmelding foregår ved at sende en mail til konsulent i Idéværkstedet Laura Møller på: lau@viauc.dk senest fredag den 26.februar kl. 12.00. Husk at skrive hvilke(t) arrangementer din tilmelding gælder (dag og titel).

Tirsdag:
Innovation i øjenhøjde

Vi bringer innovation i knæ, helt ned i øjenhøjde og krydrer med en hands-on tilgang. Kom og prøv det selv.

Onsdag:
Idégenerering: Hvorfor tænkte jeg ikke på det?
Hvordan får jeg 100 gode ideer på kommando? Kom og prøv en række forskellige konkrete ideudviklignsteknikker og værktøjer, der med garanti vil udfordre din tænkning og dine vaner.

Torsdag:
Projektledelse: Minefelt eller eksprestog?
Hvad er de værste projektbrølere og hvordan kommer man egentlig godt fra start og op i fart? VIAs Innovation & Karriere tilbyder interesserede en tur igennem minefeltet og ud på perronen.

Fredag:
Trendspotting & Innovation

Idéværkstedet kigger i krystalkuglen på fremtidige trends og deres påvirkning på, hvordan vi arbejder med innovation.

Vitus Bering Innovation Park / Chr. M. Østergaards Vej 4a / 8700 Horsens / Tlf.: 87 55 43 43 / E-mail: info@vbipark.dk